Diabetes mellitus type 1

Der findes to typer af diabetes mellitus. Vi har valgt at fokusere på diabetes mellitus type 1, da det er det, vores borger i vores problemstilling er diagnostiseret med. 

Ved diabetes mellitus type 1 sker der en destruktion af betacellerne i de langerhanske øer, som stopper udskillelsen af insulin. Udviklingen af diabetes mellitus type 1 sker ved, at koncentrationen af insulin falder, og antallet af betaceller er ofte faldet til under 10% af det normale på diagnosetidspunktet. Der vil ofte være en remissionsperiode efter diagnosetidspunktet, som kaldes honeymoon-fasen – her producerer betacellerne altså stadig noget insulin. Alle betaceller vil efter honeymoon-fasen være destrueret, og herefter er den eneste måde, borgeren kan få insulin på, ved at få det tilført via injektioner. 
Årsagen til diabetes mellitus type 1 er ukendt, men arv og miljøfaktorer spiller ind, og dem som får diagnosticeret diabetes mellitus type 1 er typisk under 30 år, når sygdommen bliver opdaget. (1)

Nogle af de klassiske debutsymptomer ved diabetes mellitus type 1:

• Glukosuri 
• Polydipsi 

  

  Billede 1

• Dehydratio
• Polyuri 
• Pollakisuri 
• Vægttab pga. glukosuri 
• Fatigue
• Ketonuri 
• Ketoacidose
• Kussmauls respiration (2)

Insulin

Insulin er et anabolt hormon, som dannes i betacellerne i pancreas, og bliver udskilt hvis blodglukoseværdien er for høj (hyperglykæmi), dette kan fx være i forbindelse med måltider. Insulins funktion er at sænke blodglukoseniveauet ved at øge cellernes optagelse af glukose. Glukose deponeres som glykogen i lever- og muskelceller. Derudover påvirker insulin fedtstofskiftet, da det går ind og hæmmer nedbrydningen af triglycerider, og insulinen er med til at øge omdannelsen af glukose til fedtsyrer i leveren. Insulin har også virkning på proteinstofskiftet, hvor det er med til at fremme transporten af aminosyrer ind i cellerne og stimulerer proteinsyntesen. Ved kulhydratstofskiftet vil insulin normalt sørge for, at glukose bliver transporteret ind i cellerne. Hvis der ikke er insulin til stede, kan disse processer ikke fungere, og hyperglykæmien vil derved forstærkes. (3)

Hvad sker der ved insulinmangel?

Årsagen til ovenstående symptomer er fordi, der sker forandringer i kulhydrat-, fedt- og proteinstofskiftet. Disse forandringer skyldes insulinmangel og hyperglykæmi. 

Normalt sørger insulin for transporten af glukose ind i cellerne, især leveren og muskelcellerne. Ved insulinmangel, befinder glukosen sig i stedet i blodet og har svært ved at komme ind i cellerne, også i de hormonproducerende celler. De hormonproducerende celler vil herved opfatte det, som om der mangel på glukose i blodet, ligeledes de hormonproducerende celler vil begynde at udskille glukagon og kortisol. Dette vil have en negativ indvirkning, da glukagon og kortisol øger hyperglykæmien. (4)

Ved insulinmangel er det derfor nødvendigt med insulin-injektioner, hvis kroppens betaceller er destrueret, for at der ikke sker forandringer i kulhydrat-, fedt- og proteinstofskiftet, og insulinen sørger for, at kroppen holder et stabilt blodglukoseniveau ved diabetes mellitus type 1.

Symptomer ved hyper- og hypoglykæmi: 

                                     Hyperglykæmi                                              Hypoglykæmi

                         Billede 2   Billede 3