Interview med diabetiker

Privatfoto

Privatfoto

I forbindelse med vores projekt omkring diabetes har vi interviewet en diabetiker, som er normalt fungerende i dagligdagen. Vi har undersøgt, hvordan hun opnår compliance ved injektionsteknik, og hvilke redskaber hun har fået hertil.

Der er indhentet samtykke til dette interview.

Navn, alder og type Diabetes:
Marianne, 40 år, Diabetes type 1

Bor du alene eller sammen med nogen?
Marianne bor alene, og hun har ingen børn.

Hvor mange år har du haft diabetes?
Hun har haft diabetes siden d. 21. feb. 1990, så ialt 26 år

Hvilke symptomer havde du på, at du havde diabetes, og hvordan påvirker det din hverdag i dag?

- Var meget tørstig (polydipsi)
- Tabte sig 10-15 kg
- Træthed
- Store og hyppige diureser (polyuri/pollakisuri)
- I dag: Når man har diabetes, så har man aldrig fri. Marianne har en insulinpumpe, der er sat til blodglukoseniveau på 6 mmol/l. Hun skal taste kulhydratværdier ind på insulinpumpen og derud fra regulere, hvor mange enheder insulin hun skal have for at holde sit blodglukose stabilt.

Privatfoto

Har du, eller oplever du, at du har nogle komplikationer pga. din diabetes?

Lidt ved det ene øje iform af karsprængninger, som bliver observeret af læger.

Hvordan opdagede du, at du havde fået diabetes?
Marianne var svær at vække en morgen, da hun skulle op i skole pga. ketoacidose. Marianne havde også synsforstyrrelser, som hun døjede med i lang tid efter den morgen.

Hvordan har du lært at udføre injektioner på dig selv, og
hvad fik du ud af undervisningen?
Hun blev oplært af en sygeplejerske i at stikke sig selv.
Sygeplejersken brugte en appelsin til at vise hende, hvordan hun skulle stikke sig. Marianne har en insulinpumpe til at regulere sit blodglukose med. Hun har en sensor på armen, som måler blodglukosen i fedtlaget. Det tager derfor længere tid at måle blodglukosen med sensoren end i blodet, og målingen er usikker. Så derfor måler hun det på blodsukkerapparatet for at være sikker. Hun skal altid måle inden et hovedmåltid, men laver flere målinger pga. usikkerhed omkring apparatets nøjagtighed.

Marianne har ventet i 4 år på at få en pumpe. Hun blev undervist på Ålborg sygehus, i anvendelse af pumpen, sammen med andre diabetes patienter, hvilket hun syntes var skønt, da det gav mulighed for at udveksle erfaringer med andre i samme situation. Marianne har kontakt til sygeplejersken hver 14 dag, på grund af problemer med apparatet. Sygeplejersken har svært ved at finde en løsning til Marianne.

Har du nogen ideer til at gøre hverdagen  lettere for dig eller andre diabetikere?
Pumpen har gjort, at livet er blevet lettere, fordi hun ikke skal stikke sig så mange gange om dagen. Dog syntes Marianne, at hendes blodglukose var pænere før, hun fik pumpen, men at det er lettere for hende at have pumpen. Mariannes blodglukose om morgenen er normalt på 7-8mmol/l. Om eftermiddagen/aftenen ligger det gerne under 10mmol/l. Men har hun været ude at spinne, kan det godt udløse højt blodsukker.

Har din diabetes haft en betydning for dit sociale liv?
Ja, fordi at Marianne ikke kan drikke alkohol. Hun har ofte valgt
ikke at deltage i sociale arrangementer på jobbet, fordi der tit har været alkohol indblandet.

Er der nogle af dine familiemedlemmer, der har diabetes?
Nej, der er ikke nogen, der har diabetes i Mariannes familie.

Hvor ofte får du målt HbA_1c?
HbA _1c bliver målt hver 3. måned – nogle gange af Marianne selv og andre gange af sygeplejersken.

Er der mange omkostninger til udstyr og insulin?
Pumpe og tilbehør fåes af sundhedssystemet og koster ca. 12.000kr
Insulin betaler Marianne selv, og det koster 300kr hver 3 uge.

Har du nogen fritidsinteresser?
Marianne dyrker spinning fire gange om ugen, og hun går lange ture.