Injektionsteknik

Injektionen af insulin foregår i det subkutane væv i maven, i låret eller på hoften. Insulinoptagelsen i kroppen påvirkes af, hvor på kroppen der stikkes. Hvis man injicerer insulin ved navlen i det subkutane væv, vil insulinen absorberes hurtigt, og vil derfor have en hurtigere virkning, end hvis den injiceres intramuskulært i låret, hvor der vil være en langsommere absorption. Insulinens virkning vil være påvirket af blodgennemstrømningen i det omgivende væv, hvor insulinen injiceres, og derfor også optagelsen af insulin. Det er derfor vigtigt, at diabetikeren ikke planløst skifter imellem områderne. Det er dog en fordel, at variere injektionsstederne inden for det område, der anvendes, da det vil forhindre, at der dannes lipohypertrofier, hvor insulinoptagelsen vil være meget ringe. Insulinbehandlingen er en individuel og tilrettelagt behandling, hvor man tager højde for diabetestype og patientens egenproduktion af insulin. Der findes forskellige former for insulinbehandling. Injektionen af insulin kan foregå med en insulinpen eller en insulinpumpe. (1,2)

Injektionsteknik med pen:

• Insulinpen og ny nål tages frem.

• Insulinpennen med langsomtvirkende – eller blandingsinsulin vendes 20-30 gange, før nålen sættes på.

• Hvis der er meget luft i ampullen eller insulinen er misfarvet, skiftes pennen ud.

• For at sikre at der er insulin helt ud i nålespidsen, sprøjtes 2-4i.e. ud, man er da også sikker på, at stemplet er trykket helt i bund, inden pennen indstilles endeligt.

• Pennen indstilles til det antal enheder, man vil give.

• Man vælger injektionsstedet og mærker efter, at der ikke er knuder eller fortykkelse i underhuden.

• Huden løftes forsigtigt op fra musklen med 2 fingre og der injiceres insulin.

• Nålen stikkes ind i en 45-50^o vinkel. Hvis nålen kan rykkes lidt fra side til side, uden at det gør ondt, er nålen placeret rigtigt. Insulinet injiceres forsigtigt ind. Det er en god ide at holde stemplet i bund i nogle sekunder, inden nålen tages ud.

Den brugte nål tages ud og lægges i en kanylebøtte. Hvis nålen sidder på, kan temperaturforskellen indebære, at lidt insulin siver ud, eller der bliver suget luft ind i ampullen. (2)

Foto: Colourbox.com

Injektionsteknik med pumpe:

Insulinpumpen er en mini computer, der kan give insulin. Den måler ca. 5 x 8 x 2 cm og vejer under 100g. Den kan bæres i en lomme, i et bælte eller livrem. Men pumpebrugere finder ofte andre steder at placere den.

Pumpen indeholder en lille motor, der får energi fra små batterier. Derudover har pumpen en plastiksprøjte, som fyldes med hurtigtvirkende insulin. Denne sprøjte påsættes en tynd plastikslange, som i modsatte ende skal forbindes med et lille tyndt plastikrør, der stikkes ind i subkutis på maven. Helt som man gør, hvis man bruger pennen på maven. Når røret er på plads, sætter man et tyndt stykke plaster henover, så røret ikke trækkes ud. Man kan ikke mærke at røret sidder i subkutis. Røret kan sidde på samme sted i to til tre døgn. Plastikslangen kan kobles fra røret, så man kan tage pumpen af, hvis man skal til sport eller i bad, uden at man behøver at stikke sig igen.

Pumpen indstilles af lægen til automatisk at give den mængde insulin, som stofskiftet skal bruge på forskellige tider af døgnet. Pumpen kan altså indstilles alt efter om man skal sidde stille, dyrke sport eller sove. Faktisk kan pumpen give forskellige mængder hver halve time døgnet igennem. Men de fleste har kun brug for tre eller fire forskellige indstillinger.

I forbindelse med måltider trykker man blot på knapperne på pumpen, og fortæller den derved, hvor meget insulin den skal give ekstra til det aktuelle måltid.

I insulinpumpen anvendes udelukkende hurtigtvirkende eller ekstra hurtigvirkende insulin. (2)

Link til film - injektion til voksne med diabetes (3) 

Egenomsorg ved diabetes

I en dagligdag med diabetes er det vigtigt at holde styr på blodglukoseniveauet via blodglukosemålinger, som giver diabetikeren og de sundhedsprofessionelle oplysninger om, i hvilket omfang diabetikeren får dækket sit behov for insulin i et givent tidspunkt. Et normalt blodglukoseniveau ligger hos voksne på 4-7 mmol/l, før et måltid, og på 10 mmol/l målt ca. 1,5 – 2 timer efter et måltid.

HbA₁c er et mål for det gennemsnitlige blodglukoseniveau, som måles af sundhedsprofessionelle og giver et mål for, hvordan niveauet har været i de foregående 6-8 uger.

Med insulinbehandling oplever en del personer med diabetes i perioder udsving i blodglukose, hvilket har indflydelse på personens velbefindende. Det kan være til stor frustration for diabetikeren og kan have indflydelse på deres diabetesegenomsorg. Disse blodglukoseudsving kan øge risikoen for hypoglykæmi. (4)