Injektionen af insulin
foregår i det subkutane væv i maven, i låret eller på hoften. Insulinoptagelsen i kroppen påvirkes af, hvor på kroppen der
stikkes. Hvis man injicerer insulin ved navlen i det subkutane væv, vil
insulinen absorberes hurtigt, og vil derfor have en hurtigere virkning, end hvis
den injiceres intramuskulært i låret, hvor der vil være en langsommere absorption.
Insulinens virkning vil være påvirket af blodgennemstrømningen i det omgivende
væv, hvor insulinen injiceres, og derfor også optagelsen af insulin. Det er
derfor vigtigt, at diabetikeren ikke planløst skifter imellem områderne. Det er
dog en fordel, at variere injektionsstederne inden for det område, der anvendes,
da det vil forhindre, at der dannes lipohypertrofier, hvor
insulinoptagelsen vil være meget ringe. Insulinbehandlingen er en individuel
og tilrettelagt behandling, hvor man tager højde for diabetestype og patientens
egenproduktion af insulin. Der findes forskellige former for insulinbehandling. Injektionen af insulin kan foregå med en insulinpen eller en insulinpumpe.
(1,2)
Injektionsteknik
med pen:
- Insulinpen og ny nål tages frem.
- Insulinpennen med langsomtvirkende – eller blandingsinsulin vendes 20-30 gange, før nålen sættes på.
- Hvis der er meget luft i ampullen eller insulinen er misfarvet, skiftes pennen ud.
- For at sikre at der er insulin helt ud i nålespidsen, sprøjtes 2-4i.e. ud, man er da også sikker på, at stemplet er trykket helt i bund, inden pennen indstilles endeligt.
- Pennen indstilles til det antal enheder, man vil give.
- Man vælger injektionsstedet og mærker efter, at der ikke er knuder eller fortykkelse i underhuden.
- Huden løftes forsigtigt op fra musklen med 2 fingre og der injiceres insulin.
- Nålen stikkes ind i en 45-50o vinkel. Hvis nålen kan rykkes lidt fra side til side, uden at det gør ondt, er nålen placeret rigtigt. Insulinet injiceres forsigtigt ind. Det er en god ide at holde stemplet i bund i nogle sekunder, inden nålen tages ud.
Den brugte nål tages ud og
lægges i en kanylebøtte. Hvis nålen sidder på, kan temperaturforskellen
indebære, at lidt insulin siver ud, eller der bliver suget luft ind i ampullen.
(2)
Insulinpumpen er en mini
computer, der kan give insulin. Den måler ca. 5 x 8 x 2 cm og vejer under 100g.
Den kan bæres i en lomme, i et bælte eller livrem. Men pumpebrugere finder ofte
andre steder at placere den.
Pumpen indeholder en lille
motor, der får energi fra små batterier. Derudover har pumpen en plastiksprøjte, som fyldes med hurtigtvirkende insulin. Denne sprøjte påsættes en tynd
plastikslange, som i modsatte ende skal forbindes med et lille tyndt
plastikrør, der stikkes ind i subkutis på maven. Helt som man gør,
hvis man bruger pennen på maven. Når røret er på plads, sætter man et tyndt
stykke plaster henover, så røret ikke trækkes ud. Man kan ikke mærke at røret
sidder i subkutis. Røret kan sidde på samme sted i to til tre
døgn. Plastikslangen kan kobles fra røret, så man kan tage pumpen af, hvis man
skal til sport eller i bad, uden at man behøver at stikke sig igen.
Pumpen indstilles af lægen
til automatisk at give den mængde insulin, som stofskiftet skal bruge på forskellige
tider af døgnet. Pumpen kan altså indstilles alt efter om man skal sidde
stille, dyrke sport eller sove. Faktisk kan pumpen give forskellige mængder hver
halve time døgnet igennem. Men de fleste har kun brug for tre eller fire
forskellige indstillinger.
I forbindelse med måltider
trykker man blot på knapperne på pumpen, og fortæller den derved, hvor meget
insulin den skal give ekstra til det aktuelle måltid.
I insulinpumpen anvendes
udelukkende hurtigtvirkende eller ekstra hurtigvirkende insulin. (2)
Egenomsorg ved diabetes
I en dagligdag med
diabetes er det vigtigt at holde styr på blodglukoseniveauet via blodglukosemålinger,
som giver diabetikeren og de sundhedsprofessionelle oplysninger om, i hvilket
omfang diabetikeren får dækket sit behov for insulin i et givent tidspunkt. Et
normalt blodglukoseniveau ligger hos voksne på 4-7 mmol/l, før et måltid, og på
10 mmol/l målt ca. 1,5 – 2 timer efter et måltid.
HbA1c er
et mål for det gennemsnitlige blodglukoseniveau, som måles af
sundhedsprofessionelle og giver et mål for, hvordan niveauet har været i de
foregående 6-8 uger.
Med insulinbehandling oplever en del personer med diabetes i perioder udsving i blodglukose, hvilket har indflydelse på personens velbefindende. Det kan være til stor frustration for diabetikeren og kan have indflydelse på deres diabetesegenomsorg. Disse blodglukoseudsving kan øge risikoen for hypoglykæmi. (4)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar