Magt og stigmatisering

Stigmatisering:

Erving Goffman snakker om stigmatisering, som betyder ”mærke” eller ”brændemærke”.

Billede 4

           
Goffman definerede stigma som:

”En egenskab, der er dybt miskrediterende og som reducerer bæreren fra at være et helt og almindeligt menneske til en devalueret og nedvurderet person.” (1)

Stigmatisering skal altså ifølge Goffman forstås som en social proces, hvor personernes faktiske identitet ødelægges som følge af omgivelsernes bedømmelser.

Inden for stigmatisering snakker Goffman om stereotypificering, som betyder, at man ikke ser det enkelte menneske som en unik skabning, men man sætter dem ind i en bestemt kategori, som ofte er nedvurderet, ud fra deres karakteristika (fx overvægtige, rygere, alkoholikere, homoseksuelle osv.) Man kan risikere at de pågældende mennesker stigmatiseres, hvis man lægger stereotype forståelser af andre mennesker til grund for sin adfærd og kommunikation.

Når man stigmatiserer et andet menneske, anvender man magt over personen, som kan få negative konsekvenser for de stemplede, hvis de er vidende om, at de er blevet stemplet. (2)

Primær stigmatisering: Det er den måde du bliver stemplet på i samfundet. Det er noget, man får påduttet sig. Fx hvis du har diabetes, kan du blive stemplet som om, at du ikke har levet sundt. (3)

Sekundær stigmatisering: Her er det noget, som man selv påtager sig. Fx hvis sygeplejersken ikke tror, at borgeren selv kan tage sine injektioner, så tror borgeren til sidst heller ikke selv på, at borgeren kan injicere sig selv. (3)

Samfundet kan være medvirkende til, at de mentalt retarderede kan blive stemplet, som nogle der ikke er velfungerende i sin dagligdag. De kan derfor også blive stemplet som nogle, der ikke er begavet nok til at udføre et normalt job. Ifølge Goffmans teori kan man altså godt være mentalt retarderet, men stadigvæk have evner til at udføre en eller anden form for arbejde. Bare fordi at man stigmatiserer en person, er det ikke ensbetydende med, at dette er tilfældet. 

Vores borger går under primær stigmatisering, da de sundhedsprofessionelle har påduttet hende til ikke selv at kunne opnå compliance ved injektionsteknik. Ud fra den sekundære stigmatisering vil borgeren ikke påtage sig rollen, som en der skal have hjælp til at opnå compliance.

Billede 5

System og livsverden:

Jürgen Habermas snakker om system og livsverden. Systemet går ind og overtager borgerens livskvalitet med love og regler. I dag er tid en vigtig faktor i forhold til den pleje, som vi udøver. Borgerens livskvalitet kan være påvirket af den tid, som de sundhedsprofessionelle har. I dag skal den borger, som har behov for hjemmepleje, fx være hjemme til bestemte tidspunkter, hvilket er med til at styre hendes hverdag og dermed også hendes livskvalitet. Her bliver den hermeneutiske tradition udfordret pga. systemets strukturer og retningslinjer.           
Systemet tvinger derved de sundhedsprofessionelle til at udøve magt over for de borgere, som de skal udføre plejen hos. (4)