Livskvalitet

Der er mange forskellige synspunkter på begrebet livskvalitet. Livskvalitet er for mange subjektivt. Det er hvert enkelt menneskes ønske, behov og vision om det gode liv, og livskvalitet opfattes forskelligt. Det vil sige, at der ikke er nogen der kan/skal blande sig i, hvordan vi opfatter vores livskvalitet, og hvordan vores liv skal leves - heller ikke eksperter.
Livskvalitet har gennem tiden flyttet sig fra at være i mere objektiv retning til at blive mere subjektiv. Tidligere blev livskvalitet defineret udefra, livskvaliteten afhang af normalitet og vores kulturs accept. Ting som var betydningsfulde for vores livskvalitet kunne være indkomst, beskæftigelse, bolig og uddannelse. Igennem årerne har vores syn på livskvalitet flyttet sig mere hen imod velfærd og den enkeltes mening omkring livskvalitet. I dag kan det være meget svært at vurdere livskvalitet alene ud fra det objektive, da man på den måde risikerer, ikke at få med hvad den enkelte forstår ved glæde og det gode liv. (1)

Selvom livskvalitet vurderes til at være meget individuelt, er der flere personer som har udtalt, hvad de mener, livskvalitet er. En af dem er psykolog Anton Aggernæs, som mener, at der skal tages udgangspunkt i de menneskelige behov, som der skal være tilstede, ellers vil mennesket lide.
Der er 4 behov, Anton Aggernæs mener skal være tilstede:

1: Grundlæggende biologiske behov

2: Behov for varme menneskelige kontakter

3: Behov for meningsfuld beskæftigelse

4: Behov for et varieret, spændende og engageret handle- og oplevelsesliv. (2)

Anton Aggernæs' definition på livskvalitet:

”Livskvalitet er graden af hvor tilfreds man er med sit liv. Sundhed er de ressourcer, der skal til for at opnå livskvalitet – det kan være i omverdenen (et sundt miljø) eller i en selv (helbred og legemlige og sjælelige egenskaber)” (1)
Anton Aggernæs, 2003

WHO har udarbejdet en definition, hvor det ses, at livskvalitet hænger sammen med kulturelle, sociale og miljømæssige forhold.

”Personers opfattelse af deres livssituation inden for den kultur og det værdisystem, de lever i, i relation til egne mål, forventninger, normer og interesser”
WHOQOL 1995 (3)

Den norske psykolog og samfundsforsker, Siri Næss, har et helt andet syn på livskvalitet. Siri Næss knytter livsstilsbegrebet til det enkelte menneskes indre oplevelser og betegnes som psykisk velvære. (4)

Siri Næss' definition på livskvalitet:

”En persons livskvalitet er høj i det omfang, personens bevidst kognitive og affektive oplevelser er positive, og lav i det omfang, personens bevidst kognitive og affektive oplevelser i negative” (5)

Ifølge Siri Næss er der nogle forskellige eksempler på gode følelser og positive vurderinger, og onde følelser og negative vurderinger.

Gode følelser	Positive vurderinger	Onde følelser	Negative vurderinger
Glæde	Tilfredshed med eget liv	Nedstemthed	Utilfredshed med ens eget liv
Engagement	Selvrespekt	Angst	Skamfølelse
Kærlighed	Oplevelse af mening med tilværelsen	Ensomhed	Oplevelse af ubrugte evner

Ifølge Siri Næss’ forklaring er der både vægt på følelser og vurderinger, som påvirker hinanden. Både følelser og vurderinger er din egen opfattelse og egen mening, Siri Næss mener, at livskvalitet er en oplevelseskvalitet. Derfor mener Siri Næss, at andres meninger er væk, når det kommer til livskvalitet, og det er kun personens egen opfattelse, der danner livskvalitet. Det indeholder det enkeltes menneskes bevidste kognitive vurderinger og affektive oplevelser af sit eget liv.

Siri Næss har skrevet 4 overordnede kendetegn ved livskvalitet som psykisk velvære.

Billede 8

1. Livskvalitet forstået som psykisk velvære knyttet til enkeltpersoner, ikke til samfund.
Selvom livskvaliteten knyttes til enkelte personer, skal man stadig tænke på hvilket samfund, der vil give mest mulig livskvalitet hos flest mennesker. Dette kan ifølge Siri Næss være et samfund, der lægger vægt på det enkelte menneskes lykke og selvrealisering, eller et samfund baseret på værdier som solidaritet og fællesskab. Siri Næss stiller spørgsmålet, om det er bedst for menneskers psykiske velvære, at samfundet udvikles i en retning, hvor der er et ansvar overfor de svage, frem for at samfundet udvikles til, vi er individuelle og vores egen lykkes smed, uden ansvar for andre. De samme tanker som Siri Næss her har gjort sig, kan også findes hos sygeplejerske og filosof Kari Martinsen, der lægger vægt på et mennesyn, hvor vi har ansvar overfor hinanden som grundlæggende omsorg.

2. Livskvalitet knyttes til individers indre oplevelser.
Ifølge Siri Næss er livskvalitet noget i vores indre og vores psyke, og ikke i noget vi har, f.eks. indtægt eller familie. Det er ifølge Siri Næss, heller ikke noget, vi gør eller omgives af, dog kan det stadig indirekte være væsentligt for livskvaliteten, da det kan have en betydning for menneskets oplevelse. Så vores ydre forhold, f.eks. god økonomi, familie og rene omgivelser, betyder nødvendigvis ikke at personen har en høj livskvalitet. Et menneske lige modsat, f.eks. dårlig økonomi og ingen familie, kan godt have en høj livskvalitet, da det, ifølge Siri Næss, er vores indre der afgør vores livskvalitet.
Personlighedsegenskaber, mener Siri Næss også har betydning for vores oplevelse af livskvalitet. Hvis en person f.eks. er udadvendt og optimistisk, kan det give personen flere positive indre følelser, og derved vil livskvaliteten stige. Derved kan man knytte vores personlighedsegenskaber til vores beherskelse af livssituationen. Personens måde at forholde sig til livets udfordringer, kan have konsekvenser for livskvaliteten. Derved kan man ifølge Siri Næss sige, at vores livskvalitet kan ses som et resultat af vores mestringsprocesser, og hvordan vi håndterer situationer i hverdagen.

3. Livskvalitet knyttet til nærvær af positive og fravær af negative oplevelser.
Livskvalitet er et værdibegreb, det kan ikke kun knyttes til fravær fra de negative oplevelser, men tilstedeværelsen af de positive oplevelser. Derfor kan man ikke kun være optaget af at reducere/fjerne de negative oplevelser, man bliver også nødt til at tilføje de positive oplevelser, for at opnå livskvalitet. Man kan som sygeplejerske, ifølge Siri Næss, bidrage til øget livskvalitet, ved at søge de indre positive oplevelser hos en borger/patient. Derved giver man borgeren/patienten gode erfaringer fra de positive indre oplevelser, som kan gøre det nemmere for patienten fremover selv at fremskaffe disse positive indre oplevelser.

4. Livskvalitet knyttes til individers positive og negative oplevelser af kognitiv og affektiv art.
Siri Næss mener, at det kan være svært at lave et klart skel mellem det kognitive og affektive. Disse to fungerer ofte sammen og har en indvirkning på hinanden, da en positiv tanke/opfattelse vil føre til positive følelser og en negativ tanke/opfattelse vil føre til negative følelser. Dette perspektiv, mener Siri Næss, kan være svært at anvende på personer med kognitive forstyrrelser, hvor der skal lægges mere vægt på det affektive. Ifølge Siri Næss kan syge personer have både følelse af høj og lav livskvalitet, sygdom er ikke altid lav livskvalitet og sundhed er ikke altid høj livskvalitet.(4)

Borgeren og livskvalitet:
Borgeren styrer delvist selv sine insulininjektioner, hvilket i øjeblikket giver livskvalitet for hende, men på længere sigt, vil det forringe hendes livskvalitet, da hendes manglede compliance ved injektionsteknik kan forværre hendes senkomplikationer.
Ifølge Siri Næss kan borgerens egenkontrol af insulininjektioner skabe gode følelser i form af glæde og engagement, hvilket kan give livskvalitet.
Ved at borgeren ikke opnår compliance ved injektionsteknik, får hun forhøjede glukoseværdier, og på sigt får forværret sine senkomplikationer. Disse senkomplikationer gør, at hun mister livskvalitet, da hun fx kan risikere at få amputeret et af sine underekstremiteter, som gør, at hun ikke længere ville være i stand til at gøre de daglige ting, som giver hende glæde. I stedet vil hun være præget af onde følelser og negative vurderinger, som ifølge Siri Næss vil give en forringet livskvalitet. Derfor kan det både være godt og dårligt, at borgeren selv styrer sine injektioner.