Selve begrebet
kommunikation kommer fra det latinske udtryk communicare, som betyder at gøre noget fælles. Gennem kommunikation
sker der udveksling af meningsfulde informationer mellem to eller flere
personer, og samtidig får man skabt et en tillidsfuld relation til hinanden,
hvis kommunikationen er god og åben. Kommunikation bruges til at fuldføre de
formål, som sundhedsvæsenet og plejepersonalet har brug for i deres pleje og
behandling. Kommunikationen sker gennem et fælleskab, hvor man arbejder sammen,
hvorefter man finder frem til en fælles forståelse. (1)
For at opnå en
god og åben kommunikation, er det vigtigt at have et åbent kropssprog og vise en
oprigtig interesse for den anden samtalepartner. Her kan aktiv lytning hjælpe én
til at få sat dækkende og præcise ord på de ting, som man vil sige, da aktiv
lytning kan anvendes til at udforske og forstå borgerens problemer og hjælpe
borgeren med at få en større indsigt, forståelse og mestring af sine
sundhedsproblemer. Aktiv lytning omfatter den verbale og nonverbale
kommunikation, og det er en færdighed, som læres gennem viden og erfaringer. Ved
at lytte aktivt, altså at reflektere over det, man har hørt, kan den
sundhedsprofessionelle stimulere borgeren til at fortælle, og samtidig kan den sundhedsprofessionelle
sikre, at man har forstået, hvad borgeren mener og føler. Derved er det med til at gøre det nemmere for borgeren at opnå compliance, f.eks. ved injektionsteknik, ved hjælp af kommunikation. (2)
Gennem den
verbale kommunikation kan man stille spørgsmål, som kan bruges til at lukke
eller åbne for et samtaleemne. Overordnet findes der åbne og lukkede spørgsmål,
men der findes også andre former for spørgsmål.
Med åbne
spørgsmål stimuleres borgeren til at uddybe eller fortælle om et problem eller
sin situation. Med åbne spørgsmål kan der åbnes op for, at borgeren kan tale om
tanker, følelser og erfaringer. Et åbent spørgsmål stilles som et hv-spørgsmål,
som fx ”hvordan oplever du, at din diabetes påvirker dig?”
De lukkede
spørgsmål er effektive, når man skal have besvaret nogle konkrete og specifikke
oplysninger. Lukkede spørgsmål kan stilles ledende, så de lægger op til et
bestemt svar. Konsekvensen ved at stille lukkede spørgsmål bliver ofte, at
borgen bliver en form for datagiver, og selve kommunikationen kan blive lineær,
da selve fokusset lægges på indholdet og ikke på forholdet og relationen mellem
samtalepartnerne. Men lukkede spørgsmål kan dog også have en aktiverende,
åbnende og reflekterende funktion, da lukkede spørgsmål også kan være med til
at skabe en dialog, hvor borgeren hjælpes til større indsigt og forståelse af
sin situation og få hjælp til dette. For eksempel kan den
sundhedsprofessionelle spørge konkret ”går det godt med at tage din
insulin?”, hvilket kan sætte gang i en dialog om diabetes, insulin og
injektionsteknik, og hvilke tanker, følelser og bekymringer, der evt. kan være
i forhold til injektionsteknikken. Når man stiller de lukkede spørgsmål, er
udfordringen, at de ikke kommer til at stoppe en dialog med borgeren, så
borgeren ikke kan udtrykke sine oplevelser, følelser og behov. (3)
For at starte en god samtale kan man tage udgangspunkt i Calgary-Cambridge Guiden, som er en guide for bedre kommunikation mellem borger og sundhedspersonale.
Kommunikationsøvelse:
For at starte en god samtale kan man tage udgangspunkt i Calgary-Cambridge Guiden, som er en guide for bedre kommunikation mellem borger og sundhedspersonale.
![]() |
Billede 7 |
Kommunikationsøvelse:
Vi har lavet en kommunikationsøvelse, som viser, hvordan kommunikation kan påvirke relationen mellem sygeplejersken og patienten. I videoen ser man to forskellige sygeplejersker, som har hver sin måde at kommunikere på. Man kan tydeligt se på patienten, hvad kommunikation og kropssproget gør ved relationen mellem sygeplejerskerne, patienten og den pårørende. Her kan man tydeligt se, hvordan det verbale og nonverbale sprog spiller en stor rolle for patienten.
Den første sygeplejerske virker stresset, hun har et meget lukket kropssprog, og hun stiller lukkede spørgsmål, hvorimod den anden sygeplejerske viser, at hun har tid til patienten og den pårørende. Hendes kropssprog er åbent, imødekommende og tillidsfuldt, hvilket gør, at hende og patienten opnår en god relation til hinanden, og de får en god samtale. Denne sygeplejerske stiller også åbne spørgsmål til patienten, så patienten har mulighed for at dele sine tanker, følelser og bekymringer, hvilket er med til, at de får en god kommunikation.
Kommunikationsvideo:
Den første sygeplejerske virker stresset, hun har et meget lukket kropssprog, og hun stiller lukkede spørgsmål, hvorimod den anden sygeplejerske viser, at hun har tid til patienten og den pårørende. Hendes kropssprog er åbent, imødekommende og tillidsfuldt, hvilket gør, at hende og patienten opnår en god relation til hinanden, og de får en god samtale. Denne sygeplejerske stiller også åbne spørgsmål til patienten, så patienten har mulighed for at dele sine tanker, følelser og bekymringer, hvilket er med til, at de får en god kommunikation.
Kommunikationsvideo:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar