Metode

Der findes to forskellige metoder til indsamling af empiri. Kvantitativ og kvalitativ metode. 

Ved kvantitativ metode kan resultaterne generaliseres til andre, der er fokus på det gennemsnitlige og det er statistisk. Kvantitativ metode benytter sig af få data og mange undersøgelsesenheder. Derved får man en stor mængde ”hård” data, den er veldefineret, forenklet og let at systematisere og tælle. (1)

Billede 11

Ved kvalitativ metode er der store datamængder om få undersøgelsesenheder. Data er fyldige, nuancerede og svære at systematisere og tælle. Dataindsamleren er nært involveret i produktionen af data. (1)

Billede 12

Kvalitative dataindsamlingsmetoder kan være interview, dokumentanalyse/tekstanalyse, observation, direkte deltagelse og fotografering. Vi har lavet to semistruktureret interviews og observeret vores borger. Vi har derfor benyttet kvalitativ metode. Vores interviews er semistruktureret, da svarene ikke var givet på forhånd og afhang af den person, vi har interviewet. (2) Ifølge Kvale er interview velegnet, når undersøgelsen fokuserer på:

”den enkeltes oplevelse og forståelse,

og dermed et ønske om at gå i dybden med den mening 

og betydning som den enkelte tillægger disse oplevelser” (3)

Vores interviews er med enkeltpersoner, dette hjælper til at komme i dybden med vores tema. For at få det bedste resultat skal spørgsmålene være åbne og ikke standardiseret. Ifølge Kvale skal man vælge et fænomenologisk perspektiv, hvor personens, som interviewes, erfaringer udvikles i tryghed og loyalitet med intervieweren. I et interview skal der være plads til flertydighed, der kendetegner de fleste menneskelige fænomener. Kvale siger, hvis intervieweren skal lære noget nyt, så skal man udvikle en sensitivitet, for at samtalen udgør en medmenneskelig situation. (2)